fredag den 14. marts 2008
mandag den 10. marts 2008
onsdag den 5. marts 2008
torsdag den 21. februar 2008
KMS, Intermedia og NoteCards
KMS
Datastrukturen i hypertekstsystemet KMS består af en række frames. En frame er en fastdefineret størrelse (1132*805 pixel), som sammensættes af items. Et item kan være tekst, grafik eller et billede, som frit kan placeres inde i en frame. Normalt indeholder en frame ikke meget mere end 2-3 afsnit (hvilket fylder omkring 1 kb), og indholdet fylder derfor ikke mere end en halv frame. Dette giver ikke blot en simpel datastruktur, med en overskuelig mængde information, men gør det også muligt for brugeren af hypertekstsystemet at have to frames åbne på skærmen på samme tid. I KMS skal man ikke scrolle på grund af den fastdefinerede størrelse af en frame (What you see is what you get), ligesom i fx Microsoft PowerPoint.
I KMS organiserer man frames i en hierarkisk træstruktur. Udgangspunktet for et link er altid et item i en frame, som henviser til en anden frame. Når et item gøres til et link, kaldes det et tree item, og det er gennem disse tree items, at den hierarkiske træstruktur opbygges. Gennem tree items kan man browse gennem træstrukturen i et forældre/barn forhold. Når man fx klikker på et tree item, vil man komme et niveau længere ned i hierarkiet, herfra kan man vælge af gå til forældre-framen, eller bevæge sig længere ned i hierarkiet. Der findes i alt tre forskellige typer links i KMS, henholdsvis tree items, annotation items og action item. Annotation item er links som går på tværs at de forskellige træstrukturer, og action items er links som starter programmer skrevet i KMS. Fælles for alle tre typer links er at de er indlejrede som en attribut i et item. Det er dermed ikke muligt at have forskellige linkstrukturer som i fx Intermedia.
KMS systemet er udviklet til at være et hurtigt og effektivt system, og pga. den begrænsede mængde information i hver frame, er en frame meget hurtig at hente ind, hvilket gør at man utrolig hurtigt kan bevæge sig rundt i de forskellige træstrukturer. Udover at systemet skal være hurtigt og effektivt, skal det også understøtte samarbejde. Det er derfor muligt for brugerne at ændre i de forskellige frames. Måden dette foregår på i KMS, er ved at man åbner en frame og begynder at ændre i denne frame. Hvis en anden person skulle komme forbi samme frame mens man redigerer i den, får de vist den sidste gemte version af framen. Hvis to personer prøver at ændre i den samme frame, og person 1 gemmer før person 2, vil person 2’s ændringer blive gemt i en kopi. Person 2 vil herefter skulle hente den aktuelle frame igen, og manuelt tilføje sine ændringer til den version af framen som person 1 har gemt. Et interessant element ved KMS er også, at der ikke er nogen adskillelse mellem læsning og redigering. Når man åbner en frame kan man læse hvad der står, og man kan hurtigt tilføje ny information ved blot at trykke på tastaturet.
Et andet interessant element ved KMS er at man med alle frames har mulighed for at vende tilbage til en tidligere version. KMS minder her på mange måder om Wikipedia, hvor der ligeledes gemmes forskellige versioner af artiklerne.
Intermedia
I Intermedia er det grundlæggende element documents. Disse documents minder meget om frames i KMS, men hvor frames i KMS var en fastdefineret størrelse, er documents en udefineret størrelse. Dette betyder at der i Intermedia åbnes op for scrolling. Documents kan være tekst, grafik, billeder etc., og man kan samle disse documents i et corpus for at skabe en form for datastruktur.
I Intermedia bruger man to-vejs link, hvilket vil sige at et link kan følges både den ene og den anden vej. I Intermedia er links desuden eksterne og ligger dermed ikke direkte som en attribut i et document. Måden man i stedet laver links på er ved at vælge et udsnit af et document – dette kunne fx være en mængde tekst, et billede eller et helt document – og gøre dette til en block. Man kan herefter sammenkoble denne block, med et link som peger på en block i et andet document. Dette giver bl.a. mulighed for at vedhæfte flere forskellige links til den samme block, man kan fx have et primært link og et sekundært link til den samme block. At links og blocks gemmes separat fra et documents indhold, giver også mulighed for at lave forskellige webs (en samling af links og blocks), som man kan trækket ned over indholdet i fx et corpus. Dette giver mulighed for at strukturere data på forskellige vis, alt efter hvilken information man søger. En begrænsning er dog, at man kun kan have et aktivt web ad gangen. De blocks man skaber, når man vil lave et link i Intermedia, flytter med teksten hvis man skulle få lyst til at tilføje noget til et document. Man skal derfor ikke til at redefinere en block, hvis man ændrer i et document. Hvis man derimod vælger at slette teksten som en block refererer til, slettes det link som blocken var tilknyttet til. Destinations blocken bliver dog ikke slettet, så man har derfor mulighed for at tilknytte denne block til et nyt link. At Intermedia ikke accepterer dangling links, gør at man slipper for at bøvle med døde links, kendt på WWW som 404 Not Found.
Intermedia understøtter ligesom KMS samarbejde. Flere brugere kan fx skabe links i det samme web eller ændre i forskellige documents. En bruger kan desuden vælge at låse et document, så andre brugere ikke kan ændre i et documents indhold. Her er det specielt smart med eksterne links, da det dermed stadig er muligt at linke forskellige documents sammen, selvom man ikke har rettigheder til at skrive i et document.
Et andet interessant element ved Intermedia er, at man med Intermedias framework har mulighed for at udvikle nye programmer, som kan bruges i Intermedia systemet.
NoteCards
I hypertekstsystemet NoteCards har man sit data i små notecards. Disse notecards kan indeholde tekst, grafik, billeder etc.. Idéen med notecards stammer fra den virkelige verden, hvor studerende tidligere skrev små notecards og anbragte disse i ordnede skotøjsæsker. De studerende brugte denne metode til at organisere deres viden, og dette gjorde det muligt for dem hurtigt at finde informationerne igen når dette blev nødvendigt. I NoteCards er der dog ikke nogen begrænsning for hvor meget man kan have på et notecard, men systemet lægger op til at man fragmenterer sit data.
De forskellige notecards bliver organiseret i fileboxes, og ethvert notecard skal mindst tilhøre en filebox, men det kan også godt være i flere. Hvis man sletter sin filebox, vil de notecards som er i boksen blive flyttet til en orphans filebox.
I NoteCards linker man mellem notecards ved at udvælge et udsnit af et bestemt notecard, og linke dette udsnit til et andet notecard. Det er her vigtigt at bemærke, at man ikke kan linke mellem to vilkårlige selektioner i to forskellige notecards, men at man linker fra en selektion i et notecard, til starten i et andet notecard. I NoteCards har man desuden mulighed for at se alle ind- og udgående links for hvert notecard. Derudover har man også mulighed for at sætte labels på sine links, så man kan skelne mellem forskellige typer af links.
NoteCards lægger, ligesom InterMedia, op til at man kunne udvikle på systemet. NoteCards er et programmeringsprog kaldet Lisp, som gjorde det specielt let at udvikle på systemet. Hvis man fx havde brug for en speciel type notecard, kunne man derfor nemt lave dette.
Fælles for alle de tre hypertekst systemer er at de er monolitiske systemer. Det er derfor ikke muligt at bruge eksterne formater i hypertekstsystemerne. Hvis man fx har lyst til at bruge et Microsoft Word Dokument, er dette ikke muligt. Alt hvad der skal bruges i systemet, skal udvikles fra bunden.
Der er forskel på hvordan de forskellige systemer understøtter samarbejde. Kigger man på KMS eller Intermedia er der i disse systemer lagt op til samarbejde, disse systemer har derfor en masse funktioner udviklet specielt til dette, fx versionering. Dette er dog ikke tilfælde med NoteCards, som nærmere er et system til den enkelte til at strukturere individuel information.
Ser man på hvordan der linkes i de forskellige systemer, er der også stor forskel. I KMS og NoteCards er links en indlejret i henholdsvis frames og notecards. I Intermedia er links eksterne, hvilket gør det muligt at organisere den samme information på forskellige måder.
Datastrukturen i hypertekstsystemet KMS består af en række frames. En frame er en fastdefineret størrelse (1132*805 pixel), som sammensættes af items. Et item kan være tekst, grafik eller et billede, som frit kan placeres inde i en frame. Normalt indeholder en frame ikke meget mere end 2-3 afsnit (hvilket fylder omkring 1 kb), og indholdet fylder derfor ikke mere end en halv frame. Dette giver ikke blot en simpel datastruktur, med en overskuelig mængde information, men gør det også muligt for brugeren af hypertekstsystemet at have to frames åbne på skærmen på samme tid. I KMS skal man ikke scrolle på grund af den fastdefinerede størrelse af en frame (What you see is what you get), ligesom i fx Microsoft PowerPoint.
I KMS organiserer man frames i en hierarkisk træstruktur. Udgangspunktet for et link er altid et item i en frame, som henviser til en anden frame. Når et item gøres til et link, kaldes det et tree item, og det er gennem disse tree items, at den hierarkiske træstruktur opbygges. Gennem tree items kan man browse gennem træstrukturen i et forældre/barn forhold. Når man fx klikker på et tree item, vil man komme et niveau længere ned i hierarkiet, herfra kan man vælge af gå til forældre-framen, eller bevæge sig længere ned i hierarkiet. Der findes i alt tre forskellige typer links i KMS, henholdsvis tree items, annotation items og action item. Annotation item er links som går på tværs at de forskellige træstrukturer, og action items er links som starter programmer skrevet i KMS. Fælles for alle tre typer links er at de er indlejrede som en attribut i et item. Det er dermed ikke muligt at have forskellige linkstrukturer som i fx Intermedia.
KMS systemet er udviklet til at være et hurtigt og effektivt system, og pga. den begrænsede mængde information i hver frame, er en frame meget hurtig at hente ind, hvilket gør at man utrolig hurtigt kan bevæge sig rundt i de forskellige træstrukturer. Udover at systemet skal være hurtigt og effektivt, skal det også understøtte samarbejde. Det er derfor muligt for brugerne at ændre i de forskellige frames. Måden dette foregår på i KMS, er ved at man åbner en frame og begynder at ændre i denne frame. Hvis en anden person skulle komme forbi samme frame mens man redigerer i den, får de vist den sidste gemte version af framen. Hvis to personer prøver at ændre i den samme frame, og person 1 gemmer før person 2, vil person 2’s ændringer blive gemt i en kopi. Person 2 vil herefter skulle hente den aktuelle frame igen, og manuelt tilføje sine ændringer til den version af framen som person 1 har gemt. Et interessant element ved KMS er også, at der ikke er nogen adskillelse mellem læsning og redigering. Når man åbner en frame kan man læse hvad der står, og man kan hurtigt tilføje ny information ved blot at trykke på tastaturet.
Et andet interessant element ved KMS er at man med alle frames har mulighed for at vende tilbage til en tidligere version. KMS minder her på mange måder om Wikipedia, hvor der ligeledes gemmes forskellige versioner af artiklerne.
Intermedia
I Intermedia er det grundlæggende element documents. Disse documents minder meget om frames i KMS, men hvor frames i KMS var en fastdefineret størrelse, er documents en udefineret størrelse. Dette betyder at der i Intermedia åbnes op for scrolling. Documents kan være tekst, grafik, billeder etc., og man kan samle disse documents i et corpus for at skabe en form for datastruktur.
I Intermedia bruger man to-vejs link, hvilket vil sige at et link kan følges både den ene og den anden vej. I Intermedia er links desuden eksterne og ligger dermed ikke direkte som en attribut i et document. Måden man i stedet laver links på er ved at vælge et udsnit af et document – dette kunne fx være en mængde tekst, et billede eller et helt document – og gøre dette til en block. Man kan herefter sammenkoble denne block, med et link som peger på en block i et andet document. Dette giver bl.a. mulighed for at vedhæfte flere forskellige links til den samme block, man kan fx have et primært link og et sekundært link til den samme block. At links og blocks gemmes separat fra et documents indhold, giver også mulighed for at lave forskellige webs (en samling af links og blocks), som man kan trækket ned over indholdet i fx et corpus. Dette giver mulighed for at strukturere data på forskellige vis, alt efter hvilken information man søger. En begrænsning er dog, at man kun kan have et aktivt web ad gangen. De blocks man skaber, når man vil lave et link i Intermedia, flytter med teksten hvis man skulle få lyst til at tilføje noget til et document. Man skal derfor ikke til at redefinere en block, hvis man ændrer i et document. Hvis man derimod vælger at slette teksten som en block refererer til, slettes det link som blocken var tilknyttet til. Destinations blocken bliver dog ikke slettet, så man har derfor mulighed for at tilknytte denne block til et nyt link. At Intermedia ikke accepterer dangling links, gør at man slipper for at bøvle med døde links, kendt på WWW som 404 Not Found.
Intermedia understøtter ligesom KMS samarbejde. Flere brugere kan fx skabe links i det samme web eller ændre i forskellige documents. En bruger kan desuden vælge at låse et document, så andre brugere ikke kan ændre i et documents indhold. Her er det specielt smart med eksterne links, da det dermed stadig er muligt at linke forskellige documents sammen, selvom man ikke har rettigheder til at skrive i et document.
Et andet interessant element ved Intermedia er, at man med Intermedias framework har mulighed for at udvikle nye programmer, som kan bruges i Intermedia systemet.
NoteCards
I hypertekstsystemet NoteCards har man sit data i små notecards. Disse notecards kan indeholde tekst, grafik, billeder etc.. Idéen med notecards stammer fra den virkelige verden, hvor studerende tidligere skrev små notecards og anbragte disse i ordnede skotøjsæsker. De studerende brugte denne metode til at organisere deres viden, og dette gjorde det muligt for dem hurtigt at finde informationerne igen når dette blev nødvendigt. I NoteCards er der dog ikke nogen begrænsning for hvor meget man kan have på et notecard, men systemet lægger op til at man fragmenterer sit data.
De forskellige notecards bliver organiseret i fileboxes, og ethvert notecard skal mindst tilhøre en filebox, men det kan også godt være i flere. Hvis man sletter sin filebox, vil de notecards som er i boksen blive flyttet til en orphans filebox.
I NoteCards linker man mellem notecards ved at udvælge et udsnit af et bestemt notecard, og linke dette udsnit til et andet notecard. Det er her vigtigt at bemærke, at man ikke kan linke mellem to vilkårlige selektioner i to forskellige notecards, men at man linker fra en selektion i et notecard, til starten i et andet notecard. I NoteCards har man desuden mulighed for at se alle ind- og udgående links for hvert notecard. Derudover har man også mulighed for at sætte labels på sine links, så man kan skelne mellem forskellige typer af links.
NoteCards lægger, ligesom InterMedia, op til at man kunne udvikle på systemet. NoteCards er et programmeringsprog kaldet Lisp, som gjorde det specielt let at udvikle på systemet. Hvis man fx havde brug for en speciel type notecard, kunne man derfor nemt lave dette.
Fælles for alle de tre hypertekst systemer er at de er monolitiske systemer. Det er derfor ikke muligt at bruge eksterne formater i hypertekstsystemerne. Hvis man fx har lyst til at bruge et Microsoft Word Dokument, er dette ikke muligt. Alt hvad der skal bruges i systemet, skal udvikles fra bunden.
Der er forskel på hvordan de forskellige systemer understøtter samarbejde. Kigger man på KMS eller Intermedia er der i disse systemer lagt op til samarbejde, disse systemer har derfor en masse funktioner udviklet specielt til dette, fx versionering. Dette er dog ikke tilfælde med NoteCards, som nærmere er et system til den enkelte til at strukturere individuel information.
Ser man på hvordan der linkes i de forskellige systemer, er der også stor forskel. I KMS og NoteCards er links en indlejret i henholdsvis frames og notecards. I Intermedia er links eksterne, hvilket gør det muligt at organisere den samme information på forskellige måder.
onsdag den 6. februar 2008
Søgning og det semantiske web
I Harddisken d. 11. januar var der et indslag omkring det semantiske web og søgning. I indslaget taler Harddisken med Henrik Bulskov Styltsvig fra Roskilde Universitetscenters Institut for Informatik og Datalogi omkring mulighederne for at tilføje mening til søgemaskiner.
Hvis man vil lave en semantisk søgemaskine, skal søgemaskinen forstå, hvad brugeren mener med et bestemt ord i en bestemt sammenhæng i en bestemt søgning. Udover at søgemaskinen skal forstå den grammatiske sammensætning i søge-strengen, skal søgemaskinen også forstå betydningen, af de ord der søges efter, så den kan søge efter synonymer og lign. (dette gøres gennem ontologier).
Indslaget kan findes på følgende link:
http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2008/01/11164527.htm
Hvis man vil lave en semantisk søgemaskine, skal søgemaskinen forstå, hvad brugeren mener med et bestemt ord i en bestemt sammenhæng i en bestemt søgning. Udover at søgemaskinen skal forstå den grammatiske sammensætning i søge-strengen, skal søgemaskinen også forstå betydningen, af de ord der søges efter, så den kan søge efter synonymer og lign. (dette gøres gennem ontologier).
Indslaget kan findes på følgende link:
http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2008/01/11164527.htm
Abonner på:
Opslag (Atom)